....................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
       Hjem                  Konsulent                  Foredrag                    Rejser                  Fotos                  Profil                  Blog                  Kontakt 
.....................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Kester.dk © 2006  : :  Kirsten K. Kester   : :  Sdr. Ringgade 40, 4.8000 Aarhus C. Denmark  : :  Tlf. 30 22 39 03  : :  E-mail: kester.dk  : :  Skype: kester.dk

Alle har ønsker med sit liv og hvis det ikke er én selv der skal kæmpe for at opfylde disse drømme — hvem skal så?

Jeg kan hjælpe dig med at:

o Blive motiveret til en rejse 

o
 Sætte fokus på de vigtige ting som rejsende handicappet

o Kigge på dine stærke og svage sider som rejsende handicappet 


Hvis du har rejseplaner, som ikke går i opfyldelse — kan jeg hjælpe.

Kender du den leg hvor man afprøver sin tillid til omverdenen, sin lid til sine medmennesker.

Jo, det er således at man får bind for øjnene og skal så have en anden til at føre sig gennem et landskab. 
Man er afhængig af den anden og man er afhængig af, at kunne samarbejde og finde en fælles løsning.

Som globetrotter og kørestolsbruger, må jeg sige at jeg kender legen særdeles godt. Man skal lære at krydse de fysiske barrierer, såvel som de psykiske når man rejser som handicappet.

Man kan rejse til verdens ende — med eller uden kørestol — Jeg rejser med kørestol da det er måden jeg kommer rundt på.


Som kørestolsbruger kunne man godt ønske at rejse sig fra kørestolen, gi’ pokker i den, iføre sig et par travestøvler, og gå videre gennem livet uden den klods om benet.
Men for de færreste kørestolsbrugere er det muligt. Så man skal lære at se kendsgerningerne i øjnene, finde muligheder og se på tingene med kreative øjne. 


Jeg syntes ikke man skal ikke lade sig nøje, fordi man er handicappet. Hvis man vil ud og rejse, få dejlige oplevelser på lige fod med alle andre, skal man ikke
 trække på skuldrene, eller give op.


Så til jer alle, høj og lav, ung eller gammel, døv eller blind, lam eller rørlig — dette er en opfordring til at leve livet, og betyder det en svømmetur i Stillehavet, en kop kaffe i Nairobi, eller se orangutanger på Borneo, skal du ikke holde dig tilbage — kontakt mig, så finder vi ud af problemerne.


For bestilling og prisinformation venligst kontakt mig på mail eller telefonisk.